Gebhardus

Oprindelse

Gebhardus er den latiniserede form af det germanske Gebhard, sammensat af geba ('gave') og hard ('stærk, hærdet'), altså 'gavestærk' eller 'den, der giver rigeligt'. Det er belagt fra tidlig middelalder og hører til de gamle germanske sammensatte navne. Til samme navnefamilie hører den tyske og danske grundform Gebhard samt sideformen Gebhardt.

Betydning

'Gavestærk' eller 'rig på gaver' — sammensætning af germansk geba ('gave') og hard ('stærk, hærdet').

Kulturelle referencer

Sankt Gebhard af Konstanz (ca. 949–995) stammede fra grevehuset i Bregenz og blev bispeviet til biskop af Konstanz i 979, et embede han beklædte til sin død. I 983 grundlagde han benediktinerklostret Petershausen på nordbredden af Rhinen over for domkirken i Konstanz; klostret blev indviet til apostlen Peter efter forbillede fra Peterskirken i Rom, og her blev Gebhard selv begravet. Han blev æret som helgen kort efter sin død og regnes som en af Konstanz' skytshelgener; dyrkelsen var især udbredt i Schweiz og Sydtyskland, og hans festdag den 27. august er bevaret i den danske almanak. Den latinske form Gebhardus optræder fortrinsvis i kirkelige kilder, mens den tyske og danske grundform Gebhard har haft større udbredelse i navnetraditionen — om end den i dag er yderst sjælden i Danmark.

Popularitet

Bruges så godt som ikke som personnavn i moderne Danmark og lever først og fremmest videre som almanakdato. Den beslægtede form Gebhard kendes bedst fra tysk navnetradition, hvor den hører til de gamle germanske gave-navne, men den er sjælden i Danmark.

Beslægtede navne

• Gebhard