Franciscus

Oprindelse

Franciscus er den latinske form af det italienske Francesco, oprindelig et tilnavn med betydningen 'franskmanden' eller 'frankeren'. Det blev båret af Frans af Assisi, hvis far drev klædehandel med Frankrig og kaldte sønnen Francesco. Fra helgenens dyrkelse spredtes navnet over hele det katolske Europa. Til samme navnefamilie hører den danske form Frans, den franske François, den engelske Francis samt kortformerne Frank og Franco; den latinske form Franciscus optræder især i kirkelige og lærde kilder.

Betydning

'Frankeren' eller 'franskmanden' — oprindelig et tilnavn, der pegede på tilknytning til Frankrig eller frankisk sprog.

Kulturelle referencer

Frans af Assisi (1181/82–1226) er en af kristendommens mest elskede skikkelser: søn af en velhavende klædehandler, der opgav sin arv, omfavnede den fuldstændige fattigdom og grundlagde franciskanerordenen. Han forfattede Solsangen, et af de ældste digte på italiensk folkesprog, og fejres på sin dødsdag den 4. oktober, som er bevaret i den danske almanak. Franciskanerne — i Danmark kaldt gråbrødre efter deres grå kutte — kom til landet i 1230'erne; det første kloster blev oprettet i Ribe i 1232, fulgt af blandt andet Roskilde (1237) og Næstved (omkring 1240), og ordensprovinsen Dacia omfattede på sit højeste over tredive klostre, før reformationen opløste dem. Kardinal Jorge Mario Bergoglio tog i 2013 navnet Frans efter helgenen, da han som den første jesuit blev valgt til pave; han var pave indtil sin død i 2025.

Popularitet

Den latinske form Franciscus er sjælden i moderne Danmark og optræder næsten kun i kirkelige og historiske sammenhænge. Den danske form Frans samt de internationale varianter Frank, Franz og Francesco lever derimod videre i navnetraditionen, og Frank hørte til efterkrigstidens mere udbredte danske drengenavne.

Beslægtede navne

• Frans
• Francisco
• Francesco
• Franz
• Frank