Flavia

Oprindelse

Flavia er hunkønsformen af det romerske slægtsnavn (gentilicium) Flavius, afledt af latinens flavus ('gylden, gulhåret, blond'). Det var et af kejsertidens mest udbredte romerske slægtsnavne og blev båret af det flaviske kejserdynasti. Som kristent navn er det knyttet til flere romerske helgeninder, og det lever fortsat videre som klassisk pigenavn i de romanske lande.

Betydning

'Den gyldenhårede' eller 'den blonde' — afledt af latinens flavus.

Kulturelle referencer

Det flaviske dynasti — kejserne Vespasian, Titus og Domitian — herskede over Rom fra 69 til 96 e.Kr. og lod blandt andet Colosseum opføre. En historisk bærer af navnet er Flavia Domitilla, en romersk adelskvinde og barnebarn af Vespasian, der efter sin mand konsul Flavius Clemens' henrettelse i år 96 blev forvist til en ø for sin kristne tro og siden æret som helgen; de store Domitilla-katakomber ved Via Ardeatina i Rom bærer hendes navn. Den jødisk-romerske historiker Flavius Josephus, forfatter til værket om Den Jødiske Krig, bar slægtsnavnet, som han havde antaget efter kejserfamilien. Sankt Flavia regnes som en tidlig romersk jomfrumartyr, og hendes festdag den 7. maj er bevaret i den danske almanak. Sideformerne Flavie og Flaviana hører til samme navnefamilie.

Popularitet

Flavia er sjældent som personnavn i moderne Danmark og forekommer fortrinsvis i familier med italienske, spanske eller rumænske rødder, hvor det fortsat er et levende klassisk pigenavn. Den bløde, vokalrige klang giver det en sydeuropæisk karakter, der adskiller det fra de hjemlige nordiske pigenavne.

Beslægtede navne

• Flavie
• Flaviana