Felicianus

Oprindelse

Felicianus kommer af latinens felicianus, en afledning af adjektivet felix ('lykkelig, heldig, frugtbar'). Det var et udbredt navn blandt de tidlige kristne, der læste 'den lykkelige' i kristen forstand som 'den salige', og det bæres af flere helgener og af bispesædet i Foligno. Roden felix lever videre i ord som engelsk 'felicity'. Sideformerne Feliciano og Felician hører til samme navnefamilie.

Betydning

'Den lykkelige' eller 'den heldige' — afledt af latinens felix ('lykkelig').

Kulturelle referencer

Sankt Felicianus af Foligno (ca. 160–250) regnes som Umbriens første apostel og som Folignos byhelgen. Ifølge overleveringen var han discipel af pave Eleutherius og virkede som missionær i en lang række umbriske byer — Foligno, Spello, Bevagna, Assisi, Perugia og Spoleto med flere — og beklædte bispeembedet i mere end et halvt århundrede. I en høj alder blev han fængslet under kejser Decius' forfølgelse, fordi han nægtede at ofre til de romerske guder, og han døde af strabadserne på vejen mod Rom, nær Foligno. Hans dag ligger den 20. oktober i den danske almanak, mens den romerske kirke i dag fejrer ham den 24. januar. En selvstændig navnefælle er den romerske martyr Felicianus, der sammen med Primus mindes den 9. juni. Sideformerne Feliciano og Felician føres videre i de romanske sprog.

Popularitet

Felicianus bruges ikke som dåbsnavn i moderne Danmark. Navnet lever videre i kirkehistorien og som almanakdato, mens den kortere, beslægtede form Felix derimod har haft stor fremgang som dansk drengenavn i nyere tid.

Beslægtede navne

• Feliciano
• Felician