Faustinus

Oprindelse

Faustinus kommer af latinens faustinus, en afledning af tilnavnet og adjektivet faustus ('lykkelig, heldig, gunstig'), der i romersk navngivning udtrykte et ønske om held og medgang. Det blev båret af flere tidlige romerske martyrer og nåede den danske almanak gennem den latinske kirketradition. Sideformerne Faustino (italiensk og spansk) og den korte Faust hører til samme rod.

Betydning

'Den lykkelige' eller 'den heldige' — afledt af latinens faustus ('heldig, gunstig').

Kulturelle referencer

Sankt Faustinus og Sankt Jovita var ifølge legenden to brødre af en fornem slægt i Brescia, hvor Faustinus var præst og Jovita diakon. For deres frimodige forkyndelse blev de stillet for kejser Hadrian og efter svære pinsler halshugget i Brescia, traditionelt henlagt til 120-tallet. De er Brescias byhelgener, og deres festdag den 15. februar er bevaret i den danske almanak. Deres martyrakter regnes dog for rent legendariske, og festen blev derfor slettet af den almindelige romerske kalender i 1969. Traditionen kender desuden en senere biskop Faustinus af Brescia (4. århundrede), der skal have samlet de to martyrers akter, men hvis historiske eksistens er omdiskuteret. Den latinske rod faustus ligger også bag navnet Faust, der i Goethes drama bærer en helt anden, dyster klang som den lærde, der sælger sin sjæl til djævelen — trods den fælles oprindelse i ordet for 'held'.

Popularitet

Faustinus bruges ikke som dåbsnavn i moderne Danmark. Navnet lever videre som almanakdato og i den italienske helgendyrkelse, mens de kortere romanske former forekommer i Sydeuropa. I Danmark virker det fremmedartet og tæt knyttet til kirkehistorien.

Beslægtede navne

• Faustino
• Faust