Facindus

Oprindelse

Facindus er en variantform af det latinske Facundus, afledt af adjektivet facundus ('veltalende, vellydende'), af samme rod som verbet fari ('tale'). Roden lever videre i fremmedord som 'fakultet'. I dansk sammenhæng kendes navnet næsten udelukkende fra almanakken og helgenkalenderen, hvor det er knyttet til de spanske martyrer Facundus og Primitivus. Den spanske sideform Facundo og grundformen Facundus hører til samme navnefamilie.

Betydning

'Den veltalende' — afledt af latinens facundus ('veltalende').

Kulturelle referencer

Sankt Facundus og Sankt Primitivus var ifølge overleveringen to kristne fra León i det nordvestlige Spanien, der blev halshugget på bredden af floden Cea — efter traditionen omkring år 300 under de senromerske kristenforfølgelser, ikke som ældre fremstillinger hævder i Galicien under Marcus Aurelius. Om martyrstedet voksede et benediktinerkloster frem, og af klosterbyen blev navnet Sahagún, en sammentrækning af Sanctus Facundus (folkeligt San Fagún); byen blev et vigtigt etapemål på pilgrimsvejen til Santiago de Compostela. Festdagen den 27. november er bevaret i den danske almanak. En anden og helt selvstændig bærer er den nordafrikanske biskop Facundus af Hermiane (virksom ca. 546–571), der i sit hovedværk Pro defensione trium capitulorum forsvarede de såkaldte Tre Kapitler mod kejser Justinians fordømmelse og måtte flygte fra Konstantinopel for sin modstands skyld.

Popularitet

Facindus bruges ikke som dåbsnavn i moderne Danmark. Navnet lever alene videre som almanakdato og i kirkehistorien og hører til de mange latinske helgennavne, der overlevede i den danske almanak længe efter, at brugen som personnavn var ophørt.

Beslægtede navne

• Facundus