Fabian

Oprindelse

Fabian kommer af latinens Fabianus, en afledning af det romerske slægtsnavn (gentilicium) Fabius, en af Roms ældste patricierslægter. Slægtsnavnet føres tilbage til faba ('bønne') efter en udbredt romersk skik at opkalde slægter efter landbrugsafgrøder — ligesom Cicero (kikært) og Lentulus (linse). Som personnavn vandt Fabianus udbredelse blandt de tidlige kristne, fordi det blev båret af en pave og martyr, og det nåede Norden med den katolske helgenkalender og almanaktraditionen.

Betydning

'Tilhørende slægten Fabius' — i sidste ende afledt af latinens faba ('bønne').

Kulturelle referencer

Pave Fabian (ca. 200–250) var Roms biskop fra 236 og led martyrdøden under kejser Decius' kristenforfølgelse; ifølge legenden blev han uventet valgt, da en due satte sig på hans hoved. Som pave inddelte han efter overleveringen Rom i syv kirkelige distrikter, hver under tilsyn af en diakon. Hans festdag den 20. januar deles med soldatermartyren Sankt Sebastian, og dobbeltnavnet Fabian og Sebastian er bevaret i den danske almanak. Slægtsnavnet Fabius bæres i romersk historie af feltherren Quintus Fabius Maximus Verrucosus (ca. 280–203 f.Kr.), kaldet Cunctator ('nøleren'), hvis tålmodige udmattelsestaktik mod Hannibal har givet sprogene tillægsordet 'fabiansk' om en bevidst forhalende strategi og lagt navn til det engelske Fabian Society. Kvindeformen Fabiana og sideformerne Fabien, Fabio og Fabius hører til samme navnefamilie.

Popularitet

Fabian er et forholdsvis sjældent, men spirende dansk drengenavn. Det har haft en behersket fremgang i 2000'erne og 2010'erne i takt med den bredere forkærlighed for klassiske, latinprægede drengenavne, men hører fortsat til de mindre udbredte valg blandt nyfødte.

Beslægtede navne

• Fabien
• Fabio
• Fabius