Ezechiel

Oprindelse

Ezechiel kommer af hebraisk Yehezqel, sammensat af verbet hazaq ('være stærk, styrke') og el ('Gud'), altså 'Gud styrker' eller 'Gud gør stærk'. Ezechiel er den græsk-latinske form fra Det Gamle Testamente, som nåede Norden med den kristne bibeltradition. Sideformerne Ezekiel og Hezekiel ligger tæt på den hebraiske udtale, mens kortformen Esek bruges i nyere navngivning.

Betydning

'Gud styrker' eller 'Gud gør stærk' — sammensætning af hebraisk hazaq ('være stærk') og el ('Gud').

Kulturelle referencer

Profeten Ezekiel virkede blandt de bortførte judæere i Babylon i 500-tallet f.Kr. og regnes sammen med Esajas, Jeremias og Daniel til de fire store profeter. Hans bog rummer nogle af Det Gamle Testamentes mest visionære billeder: synet ved floden Kebar af en tronvogn båret af fire levende væsener med ansigter som menneske, løve, okse og ørn, og synet i ødemarken af de tørre ben, der iklædes sener, kød og ånd og rejser sig som en levende hær — et håbsbillede om Israels genrejsning. De fire væsener blev i den kristne tradition tolket som symboler på de fire evangelister og er som sådan et gennemgående motiv i kirkekunsten. Ezekiels tronvognssyn (på hebraisk merkava) blev tillige udgangspunkt for en hel retning i den jødiske mystik. Festdagen den 10. april er bevaret i den danske almanak.

Popularitet

Ezechiel er sjældent som dåbsnavn i Danmark og bæres traditionelt af familier med stærk bibelsk forankring. Den bibelnære form Ezekiel og kortformen Esek optræder dog af og til blandt nyfødte i nyere, ofte flerkulturelle familier, hvor korte gammeltestamentlige drengenavne har vundet en vis udbredelse.

Beslægtede navne

• Ezekiel
• Hezekiel
• Esek