Eutychius

Oprindelse

Eutychius kommer af græsk Eutýkhios, afledt af eutykhḗs ('lykkelig, heldig') med leddene eu ('godt') og týkhē ('lykke, skæbne'). Det var et almindeligt navn i den græsktalende oldtid og bæres af flere helgener og lærde fra den byzantinske tid. Til den danske almanak nåede det ad den latinske kirketraditions vej, og den italienske sideform Eutichio hører til samme rod.

Betydning

'Den lykkelige' eller 'den heldige' — afledt af græsk eutykhḗs ('heldig').

Kulturelle referencer

Sankt Eutychius af Konstantinopel (ca. 512–582) var patriark og en af de ledende skikkelser ved det femte økumeniske koncil i 553, der behandlede de såkaldte tre kapitler. I 564 lod kejser Justinian ham afsætte og landsforvise, fordi han nægtede at tilslutte sig den aftartodoketiske lære, og han tilbragte over tolv år i eksil, før han i 577 blev hentet tilbage og genindsat som patriark. En anden — og ældre — bærer er den unge Eutychus, der ifølge Apostlenes Gerninger faldt i søvn under en af Paulus' lange prædikener i Troas og styrtede ud af et vindue i tredje stokværk, hvorefter apostlen ifølge teksten vakte ham til live igen. En tredje er Eutychius af Alexandria (877–940), melkitisk patriark og forfatter til en arabisksproget verdenskrønike, der er en vigtig historisk kilde. Den nært beslægtede sideform Eutyches bæres derimod af den konstantinopolitanske arkimandrit (ca. 380–456), hvis monofysitiske lære blev fordømt ved koncilet i Kalkedon i 451. Festdagen den 14. marts er bevaret i den danske almanak.

Popularitet

Eutychius bruges ikke som dåbsnavn i moderne Danmark. Navnet lever videre i kirkehistorien — særlig den østkirkelige — og som almanakdato.

Beslægtede navne

• Eutyches
• Eutichio