Eustachius

Oprindelse

Eustachius kommer af græsk Eustákhios, sammensat af eu ('godt') og stákhys ('aks, kornaks'), altså 'den med gode aks' eller 'den frugtbringende'. Navnet udbredtes gennem dyrkelsen af martyren Sankt Eustachius og nåede den danske almanak ad den latinske kirketraditions vej. Sideformerne det engelske Eustace og det spanske Eustaquio hører til samme navnefamilie.

Betydning

'Frugtbringende' eller 'rig på aks' — sammensætning af græsk eu ('godt') og stákhys ('aks').

Kulturelle referencer

Sankt Eustachius var ifølge legenden en romersk officer ved navn Placidus, der under en jagt så et lysende kors mellem hjortens gevir og derved omvendte sig til kristendommen; sammen med sin familie led han senere martyrdøden, efter overleveringen indespærret i en glødende bronzeokse under kejser Hadrian. Han æres som skytshelgen for jægere og som en af de fjorten nødhjælpere, og hjortemotivet — som han deler med Sankt Hubertus — er gengivet i blandt andet Albrecht Dürers berømte kobberstik. Festdagen den 28. marts er bevaret i den danske almanak. Navnet lever desuden videre i en verdslig sammenhæng: den italienske renæssanceanatom Bartolomeo Eustachi (ca. 1500/1510–1574), en af den moderne anatomis grundlæggere, har lagt navn til det eustakiske rør, kanalen mellem svælget og mellemøret, der den dag i dag kaldes tuba Eustachii. I Paris bærer den store renæssancekirke Saint-Eustache samme helgens navn.

Popularitet

Eustachius bruges ikke som dåbsnavn i moderne Danmark. Navnet lever videre som almanakdato, i jagttraditionen og — mest udbredt — i det anatomiske fagudtryk for det eustakiske rør.

Beslægtede navne

• Eustace
• Eustaquio