Eusebius

Oprindelse

Eusebius kommer af græsk Eusébios ('from, gudfrygtig'), sammensat af eu ('godt') og verbet sébomai ('ære, dyrke, frygte gud'). Det var et udbredt navn i den græsktalende oldtid og blev båret af en lang række biskopper, kirkefædre og lærde i den tidlige kirke. Til den danske almanak nåede det ad den latinske kirketraditions vej, og den romanske sideform Eusebio hører til samme rod.

Betydning

'Den fromme' eller 'gudfrygtige' — sammensætning af græsk eu ('godt') og sébomai ('ære, dyrke').

Kulturelle referencer

Eusebius af Cæsarea (ca. 260–339) regnes for kirkehistoriens fader; hans Historia ecclesiastica er hovedkilden til de første tre århundreders kristendomshistorie og bevarer talrige uddrag af ellers tabte forfattere. Som biskop af Cæsarea stod han kejser Konstantin den Store nær og deltog i det første økumeniske koncil i Nikæa i 325. En anden bærer er Sankt Eusebius af Vercelli (ca. 283–371), byens første kendte biskop, der sammen med Athanasius modsatte sig arianismen og derfor blev landsforvist af kejser Constantius 2.; de senere legender om hans martyrdød er uden historisk grundlag, og han døde efter alt at dømme en naturlig død. Eusebiusdagen den 14. august er bevaret i den danske almanak. I en helt anden sammenhæng lever navnet videre i musikhistorien, hvor komponisten Robert Schumann lod sin drømmende, indadvendte kunstnernatur optræde under navnet Eusebius — modstykket til den stormende Florestan — i sine klaverværker og sin musikkritik.

Popularitet

Eusebius bruges ikke som dåbsnavn i moderne Danmark. Navnet lever videre i kirke- og oldtidshistorien, som almanakdato og — mere overraskende — som navnet på den ene af de to skikkelser, Robert Schumann digtede frem som sit eget kunstneriske spejl.

Beslægtede navne

• Eusebio