Euphrosyne

Oprindelse

Euphrosyne kommer af græsk Euphrosýnē ('glæde, munterhed'), afledt af euphrōn ('glad, velsindet') med leddene eu ('godt') og phrēn ('sind, hjerte'). I den græske mytologi er Euphrosyne en af de tre kariter (gratierne), og som kristent navn knyttes det til en alexandrinsk eneboerske fra senantikken. Til den danske almanak nåede det ad den latinske kirketraditions vej, og sideformerne Eufrosyne og den franske Frosine hører til samme navnefamilie.

Betydning

'Glæde' eller 'munterhed' — afledt af græsk euphrosýnē, beslægtet med euphrōn ('velsindet').

Kulturelle referencer

I den græske mytologi er Euphrosyne sammen med Aglaia og Thalia en af de tre kariter (på latin gratierne), gudinder for ynde, skønhed og festglæde, der følger Afrodite og inspirerer kunst og munterhed. Den kristne bærer er Sankt Euphrosyne af Alexandria (ca. 410–470), der ifølge legenden som ung flygtede fra et arrangeret ægteskab og i mandsforklædning under navnet Smaragdus trådte ind i et koptisk munkekloster, hvor hun levede som eneboer i 38 år; først i sit sidste leveår røbede hun sin sande identitet for sin far, der uden at ane det havde søgt åndelig trøst hos hende. Hendes historie hører til de såkaldte 'transvestit-helgener' i den tidlige kirkes legendarium. Festdagen den 11. februar er bevaret i den danske almanak. Mytologiens karit har desuden lagt navn til den store asteroide 31 Euphrosyne, opdaget i 1854, mens sideformen Frosine kendes som navnet på en intrigant ægteskabsmægler i Molières komedie Den Gerrige (1668).

Popularitet

Euphrosyne bruges stort set ikke som dåbsnavn i moderne Danmark, hvor det virker fremmedartet og knyttes til mytologi og kirkehistorie. Navnet lever videre i den klassiske dannelse, i almanakken og i kunstens fremstillinger af de tre gratier.

Beslægtede navne

• Eufrosyne
• Frosine