Euphemia

Oprindelse

Euphemia kommer af græsk Euphēmía, sammensat af eu ('godt') og phēmē ('rygte, tale, ord'), altså 'den med godt rygte' eller 'den velomtalte'. Det var et almindeligt navn i den græsktalende oldtid og bredte sig gennem dyrkelsen af martyren Sankt Euphemia. Sideformerne Eufemia og den engelsk-skotske kortform Effie hører til samme navnefamilie.

Betydning

'Den med godt rygte' eller 'den velomtalte' — sammensætning af græsk eu og phēmē ('tale, rygte').

Kulturelle referencer

Sankt Euphemia af Chalkedon led martyrdøden omkring år 304 under kejser Diocletians forfølgelse. Hendes basilika i Chalkedon blev i 451 stedet for det fjerde økumeniske koncil, der vedtog den kalkedonske trosbekendelse om Kristi to naturer, sand Gud og sandt menneske; ifølge den ortodokse overlevering bekræftede helgenens relikvier ved et under den rette lære. Hendes relikvier blev senere ført til Konstantinopel og hviler i dag i patriarkatskirken Sankt Georg. I østkirken fejres hun som storsmartyr — Euphemia den Højlovede — den 11. juli, mens festdagen den 16. september er bevaret i den danske almanak. Som personnavn bæres Euphemia blandt andet af den østromerske kejserinde Euphemia (død ca. 524), Justin 1.s hustru; hun var oprindelig en slavinde ved navn Lupicina, men tog det mere fornemme navn Euphemia, da hun blev kejserinde, og lod opføre en kirke for sin navnehelgen.

Popularitet

Euphemia bruges ikke som personnavn i moderne Danmark og lever videre i kirkehistorien og som almanakdato. Den engelsk-skotske kortform Effie har derimod haft en vis selvstændig brug i den engelsksprogede verden, hvor den er belagt fra 1800-tallet.

Beslægtede navne

• Eufemia
• Effie