Eulalia

Oprindelse

Eulalia kommer af græsk Eulalíā, sammensat af eu ('godt') og lalein ('tale'), altså 'veltalende' eller 'den, der taler smukt'. Det er båret af to spanske jomfrumartyrer og lever videre i den franske sideform Eulalie og den spanske Olalla.

Betydning

'Den vel-talende' eller 'den smukke i tale' — sammensætning af græsk eu og lalein.

Kulturelle referencer

Sankt Eulalia af Mérida (ca. 290–304) led ifølge legenden martyrdøden som blot tolvårig under Diocletian-forfølgelserne og er en af Spaniens mest dyrkede helgener; hendes festdag den 12. februar er bevaret i den danske almanak. Sankt Eulalia af Barcelona er sammen med Vor Frue af la Mercè byens skytshelgen; Barcelonas katedral er viet til hende, og i dens klostergård holdes traditionelt tretten gæs — efter overleveringen én for hvert af de år, helgenen levede. Nogle forskere mener, at de to Eulalia-skikkelser oprindelig er én og samme helgen, fortalt i to lokale versioner. Til litteraturhistorien knytter navnet sig gennem Cantilène de sainte Eulalie (ca. 880), en kort sekvens til helgenens pris, der regnes som den ældste bevarede litterære tekst på oldfransk og dermed et af de tidligste sproglige monumenter i den romanske verden. I nyere tid har Edgar Allan Poes digt 'Eulalie' (1845) gjort navnet kendt som symbol på lys og skønhed. Sideformerne Eulalie og Olalla hører til samme navnefamilie.

Popularitet

Bruges stort set ikke som personnavn i moderne Danmark. Navnet lever videre i kirkehistorien, i spansk og katalansk helgentradition og i litteraturhistorien.

Beslægtede navne

• Eulalie
• Olalla