Eucharias

Oprindelse

Eucharias er en sideform af det græske Eukhários, afledt af eukháristos ('taknemmelig'), sammensat af eu ('godt') og kháris ('nåde, glæde, taknemmelighed'). Roden kháris ligger tillige til grund for det kristne sakramente eukaristi (nadveren), hvilket giver navnet en stærk teologisk klang. Til den danske almanak nåede det gennem den førreformatoriske helgenkalender, og sideformen Eucharius gengiver den oprindelige latinske form.

Betydning

'Den taknemmelige' eller 'den nådfulde' — afledt af græsk eukháristos ('taknemmelig').

Kulturelle referencer

Sankt Eucharius var ifølge traditionen Triers første biskop i sidste halvdel af det 3. århundrede. En udbredt legende gjorde ham til en af de tooghalvfjerds Kristi disciple, som apostelen Peter udsendte til Gallien sammen med diakonen Valerius og subdiakonen Maternus. Da Maternus undervejs døde, skal Peter have givet Eucharius sin bispestav, og ved dens berøring vågnede Maternus — efter fyrre dage i graven — op til live igen, hvorefter mange hedninger omvendte sig. Peters stav blev siden opbevaret i Köln, hvoraf den øvre halvdel blev givet til Trier og endte i Prag under kejser Karl 4. Eucharius valgte selv Trier til bispesæde, og sammen med Valerius og Maternus regnes han som en af 'Triers apostle', byens tre grundlæggerbiskopper. Hans dyrkelse var udbredt i Rhinegnen i højmiddelalderen, og hans festdag den 20. februar er bevaret i den danske almanak.

Popularitet

Eucharias bruges ikke som personnavn i moderne Danmark og forekommer alene i kirkehistorien og som almanakdato. Navnet hører til den store gruppe af tidlige bispe- og martyrnavne, der overlevede i den danske almanak længe efter reformationen.

Beslægtede navne

• Eucharius