Navnedag

Epimachus

Navnedagen fejres den 12. december.

Oprindelse

Epimachus kommer af græsk Epímakhos, sammensat af epí ('ved, imod') og mákhē ('kamp, slag'), altså 'kæmper' eller 'angriber'. Navnetypen med leddet -makhos var almindelig i oldtidens græske navne. Til den danske almanak nåede navnet gennem den latinske helgenkalender. Det bæres næsten udelukkende af en enkelt oldkirkelig martyr og har ingen moderne dansk brug.

Betydning

'Kæmper' eller 'angriber' — sammensætning af græsk epí og mákhē ('kamp').

Kulturelle referencer

Sankt Epimachus af Alexandria led ifølge overleveringen martyrdøden omkring år 250 under kejser Decius' kristenforfølgelse sammen med ledsageren Sankt Alexander; de to skal efter lang tids fangenskab være blevet slået med køller og pint, før de blev brændt i kalk. Ifølge en overlevering, der går tilbage til biskop Dionysios af Alexandria og er gengivet hos kirkehistorikeren Eusebius, blev de halshugget sammen med en gruppe kristne kvinder under den samme forfølgelse. Hans festdag den 12. december er bevaret i den danske almanak. En ældre, romersk Epimachus blev senere fejret sammen med martyren Gordianus den 10. maj, men kun fordi deres jordiske rester kom til at hvile i samme krypt i Rom — de led altså ikke døden sammen. Navnet lever uventet videre i naturhistorien: den franske naturforsker Georges Cuvier opkaldte i 1816 fugleslægten Epimachus, paradisfuglenes seglnæb fra Ny Guineas bjergskove, hvis lange, krumme næb gav dem navn.

Popularitet

Epimachus bruges ikke som personnavn i moderne Danmark og forekommer alene i kirkehistorien og som almanakdato. Det er et af de mange græsk-latinske martyrnavne, der overlevede i den danske almanak længe efter, at de var gået af brug som dåbsnavne.

Kommende navnedage

Kilder

Kilderne er eksterne; for fuldstændige oplysninger henvises til de oprindelige udgivelser.

Hav kalenderen i lommen

Åbn på mobilen