Eleutherius

Oprindelse

Eleutherius kommer af græsk eleútherios ('fri, befriende'), afledt af adjektivet eleútheros ('fri'). Det var et udbredt navn i den græsktalende oldtid og blev båret af en pave og af flere tidlige biskopper og martyrer. Til den danske almanak nåede det ad den latinske kirketraditions vej, og den romanske sideform Eleuterio hører til samme rod. Den græske stamme lever desuden videre i ordet eleftheria ('frihed'), der i dag er et nationalt løsen i den græske verden.

Betydning

'Den frie' eller 'befrieren' — afledt af græsk eleútheros ('fri').

Kulturelle referencer

Pave Eleutherius var biskop af Rom fra omkring 174 til sin død omkring 189. Hans pontifikat er især kendt fra to overleveringer: ifølge Beda og Liber Pontificalis skulle han have modtaget et brev fra en britisk konge ved navn Lucius, der bad om at blive kristnet — en fortælling, som nyere forskning regner for uhistorisk — og ifølge Eusebius bragte presbyteren Ireneus, den senere biskop af Lyon, omkring 177–178 et brev til Eleutherius fra de fængslede bekendere i Lyon om montanismen. En anden bærer er Sankt Eleutherius af Tournai (død ca. 532), der af Sankt Remigius blev indsat som Tournais første biskop omkring år 500 og ifølge traditionen var ven med Sankt Medardus; hans relikvieskrin står i Tournais katedral, men selve martyrlegenden om ham er en opdigtning, som kannikken Henri af Tournai føjede til i 1141. Eleutheriusdagen den 18. april er bevaret i den danske almanak.

Popularitet

Eleutherius bruges ikke som dåbsnavn i moderne Danmark og forekommer alene i kirkehistorien og som almanakdato. Det er et af de mange græsk-latinske helgennavne, der overlevede i den danske almanak længe efter, at brugen som personnavn var ophørt.

Beslægtede navne

• Eleuterio