Dorothea

Oprindelse

Dorothea kommer af græsk Dōrothéa, sammensat af dōron ('gave') og theós ('Gud'), altså 'Guds gave' — den samme betydning som Theodora med leddene byttet om. Navnet bredte sig i middelalderen gennem dyrkelsen af jomfrumartyren Sankt Dorothea af Cæsarea og blev fra senmiddelalderen et fornemt fyrstenavn i de nordtyske og danske fyrstehuse, hvorfra det vandt indpas i den danske kongerække.

Betydning

'Guds gave' — sammensætning af græsk dōron og theós.

Kulturelle referencer

Sankt Dorothea af Cæsarea (død ca. 311) er en jomfrumartyr, som ifølge legenden sendte en kurv med roser og æbler tilbage fra paradiset til en spotter, hvorved han omvendtes; hendes festdag den 6. februar er bevaret i den danske almanak. I Danmark er navnet især båret af to dronninger: Dorothea af Brandenburg (ca. 1430–1495), gift med Christian 1., der flere gange virkede som rigsforstander under kongens fravær, medvirkede til grundlæggelsen af Københavns Universitet i 1479 og var mor til kongerne Hans og Frederik 1.; samt Dorothea af Sachsen-Lauenburg (1511–1571), Christian 3.s dronning og mor til Frederik 2. Begge ligger begravet i Roskilde Domkirke. Den oldenborgske kongerække gjorde dermed Dorothea til et betydningsfuldt dansk dronningenavn. Sideformerne Dorthe og Dorit samt kortformerne Doris og Dora hører til samme navnefamilie.

Popularitet

Dorothea er sjældent som dåbsnavn i moderne Danmark og bæres fortrinsvis af ældre kvinder. Den danske sideform Dorthe og den korte form Doris har derimod været noget mere udbredte. Navnet bevarer en gammeldags, fornem klang fra sin fyrstelige fortid.

Beslægtede navne

• Dorthe
• Dorit
• Doris
• Dora