Dominicus

Oprindelse

Dominicus kommer af latinens dominicus ('tilhørende Herren'), afledt af dominus ('herre'). Som dåbsnavn blev det i oldkirken især givet til børn født på en søndag — dies dominica, 'Herrens dag'. Navnet nåede den danske almanak gennem den latinske kirketradition, og sideformerne Dominik, Dominic, det spanske Domingo og det italienske Domenico hører til samme navnefamilie.

Betydning

'Tilhørende Herren' eller 'Herrens egen' — afledt af latinens dominus ('herre').

Kulturelle referencer

Sankt Dominikus af Caleruega (1170–1221) var en spansk præst og grundlæggeren af prædikebrødrenes orden, dominikanerordenen. Han har en direkte dansk forbindelse: omkring 1203–1205 fulgte han biskop Diego af Osma på en diplomatisk rejse til det danske kongehus for at hjemføre en brud til den castilianske tronfølger, og på hjemrejsen mødte han katharerne i Sydfrankrig — et møde, der ledte ham mod ordensgrundlæggelsen. Hans festdag den 4. august er bevaret i den danske almanak. Det første nordiske dominikanerkloster blev grundlagt i Lund i 1222 på ærkebiskop Anders Sunesens initiativ med Salomon af Århus som første prior, og sortebrødrene, som ordenen kaldtes efter deres sorte kapper, fik siden klostre i en række danske byer. En anden helgenbærer er den unge Dominikus Savio (1842–1857), elev hos Don Bosco og helgenkåret i 1954. Den caribiske ø Dominica blev opkaldt efter en søndag, dies dominica.

Popularitet

Dominicus bruges sjældent som dåbsnavn i moderne Danmark, hvor de kortere former Dominik og Dominic forekommer enkelte gange, ofte i familier med katolsk eller sydeuropæisk baggrund. Selve grundformen virker gammeldags og knyttes først og fremmest til ordensstifteren og dominikanerne.

Beslægtede navne

• Dominik
• Dominic
• Domingo
• Domenico