Desiderus

Oprindelse

Desiderus er en variantform af det latinske Desiderius, afledt af verbet desiderare ('længes efter, ønske'), og betyder altså 'den længselsfuldt ønskede'. Navnet er kendt fra senantikkens og middelalderens kirke- og kongehistorie og nåede den danske almanak gennem den latinske tradition. Sideformerne Desiderius, det franske Didier og Désiré hører til samme navnefamilie.

Betydning

'Den ønskede' eller 'den længselsfuldt ventede' — afledt af latinens desiderare ('længes efter').

Kulturelle referencer

Sankt Desiderius af Vienne (død ca. 607) var en frankisk biskop og martyr, som ifølge overleveringen blev stenet til døde på foranledning af dronning Brunhilde, hvis hofs udskejelser og hvis børns legitimitet han havde angrebet; hans festdag den 23. maj er bevaret i den danske almanak. Den mest berømte bærer er dog renæssancehumanisten Erasmus af Rotterdam (ca. 1466–1536), der bar Desiderius som fornavn — Desiderius Erasmus Roterodamus. Som 'humanisternes fyrste' udgav han i 1516 Det Nye Testamente på græsk, og hans satire Tåbelighedens Lovprisning (1511) blev en af tidens mest læste bøger; med sin lærdom og sine udgaver af kirkefædrene prægede han både renæssancen og reformationen, om end han selv forblev i den katolske kirke. En tredje bærer er Desiderius, langobardernes sidste konge, hvis rige Karl den Store erobrede i 774. Sideformerne Didier og Désiré føres videre i de romanske sprog.

Popularitet

Desiderus bruges yderst sjældent som personnavn i moderne Danmark. Navnet lever videre i lærdoms- og kirkehistorien samt som almanakdato og forbindes først og fremmest med Erasmus af Rotterdams fornavn.

Beslægtede navne

• Desiderius
• Didier
• Desire