David

Oprindelse

David kommer af hebraisk Dawid, traditionelt tolket som 'den elskede' eller afledt af en rod med betydningen 'onkel' eller 'ven'. I Det Gamle Testamente er David Israels anden konge og ifølge traditionen forfatter til en stor del af Salmernes Bog. Navnet kom til Norden med kristendommen og har været i brug siden middelalderen.

Betydning

'Den elskede' — afledt af hebraisk Dawid; betydningen er dog ikke endeligt fastlagt.

Kulturelle referencer

Kong David er en af Bibelens centrale skikkelser, kendt for som ung hyrde at have nedlagt kæmpen Goliat med sin slynge og for at have gjort Jerusalem til rigets hovedstad. Hans skikkelse har inspireret kunstnere fra Michelangelos marmorstatue til utallige malere og komponister, og de salmer, traditionen tilskriver ham, har gennem reformationen og den danske salmesang sat dybe spor i kirkelivet. I dansk navnetradition er David båret af nationaløkonomen og finansministeren C.N. David (1793–1874) og af højesteretssagføreren og kunstsamleren C.L. David (1878–1960), hvis hjem på Kronprinsessegade i København i dag er museet Davids Samling med dets berømte islamiske kunstsamling — et af landets fornemste private museer. Almanakkens Davidsdag falder den 30. december. Sankt David er desuden Wales' skytshelgen, og efternavnsformen Davidsen knytter sig til samme navnefamilie.

Popularitet

Klassisk og stabilt drengenavn i Danmark, der har holdt sig jævnt på navnelisterne gennem hele det 20. og 21. århundrede. Den bibelske klang og den lette udtale på tværs af sprog gør det til et populært valg også i internationale familier.

Beslægtede navne

• Dawid
• Davy
• Davide
• Davidsen