Cyrillus

Oprindelse

Cyrillus kommer af græsk Kýrillos, en afledning af kýrios ('herre'), og betyder altså 'den herrelige' eller 'tilhørende herren'. Navnet udbredtes gennem dyrkelsen af flere østkirkelige helgener og nåede den danske almanak ad den latinske kirketraditions vej. Sideformerne Kyrill, Cyril og det franske Cyrille hører til samme navnefamilie, og det kyrilliske alfabet bærer navnet videre.

Betydning

'Den herrelige' eller 'tilhørende herren' — afledt af græsk kýrios ('herre').

Kulturelle referencer

Brødrene Sankt Cyrillus (ca. 826–869) og Methodius var byzantinske missionærer fra Thessaloniki, der i 800-tallet kristnede de slaviske folk og udformede det glagolitiske alfabet til at oversætte de kirkelige tekster til oldkirkeslavisk. Det yngre kyrilliske alfabet, som i dag bruges til russisk, ukrainsk, bulgarsk og en række andre sprog, blev udviklet af deres elever og opkaldt til ære for Cyrillus. En anden betydelig bærer er kirkelæreren Sankt Cyrillus af Alexandria (ca. 375–444), der som patriark ledede konciliet i Efesos i 431, hvor Nestorius blev afsat, og hvis kristologiske skrifter fik vidtrækkende indflydelse på den senere dogmehistorie. Pave Johannes Paul 2. udråbte i 1980 de to slavermissionærer til Europas medskytshelgener ved siden af Benedikt af Nursia. Festdagen den 13. juni er bevaret i den danske almanak. Sideformerne Kyrill, Cyril og det franske Cyrille hører til samme navnefamilie.

Popularitet

Cyrillus bruges stort set ikke som dåbsnavn i moderne Danmark, hvor det virker fremmedartet og tæt knyttet til kirkehistorien. Navnet lever fortrinsvis videre i den ortodokse helgendyrkelse, i almanakken og — mest synligt — i navnet på det kyrilliske alfabet, der dagligt minder om dets græsk-byzantinske ophav.

Beslægtede navne

• Kyrill
• Cyril
• Cyrille