Cyprianus

Oprindelse

Cyprianus kommer af latinens Cyprianus ('den fra Cypern'), en geografisk afledning af øen Kypros' navn. Det er båret af flere helgener, mest kendt kirkefaderen Sankt Cyprianus af Karthago, og lever i dansk sammenhæng tillige videre som betegnelse for en magisk håndbog. Sideformerne Cyprian og det romanske Cipriano hører til samme navnefamilie.

Betydning

'Den fra Cypern' — en geografisk afledning af øen Kypros' navn.

Kulturelle referencer

Sankt Cyprianus af Karthago (ca. 200–258) var biskop, kirkefader og martyr under kejser Valerians forfølgelse; hans skrifter om kirkens enhed og om dåben fik stor indflydelse på den senere katolske ekklesiologi, og hans festdag den 13. september er bevaret i den danske almanak. En anden — og legendarisk — bærer er Sankt Cyprianus af Antiokia, der ifølge overleveringen var en hedensk troldmand, som omvendte sig til kristendommen og led martyrdøden; det er navnlig fra denne skikkelse, at navnet i nordisk folketro blev knyttet til trolddom. I dansk folketradition betegner en 'Cyprianus' nemlig en sortebog — en håndskreven eller trykt bog med magiske formler og lægeråd til at afsløre tyve, helbrede kvæg og afværge trolddom. Ifølge folketroen var en sådan bog skrevet med rødt og kunne ikke brænde, og den gik i arv blandt kloge folk og hekse. Fortællinger om cyprianusbøger holdt sig i den folkelige overlevering helt op i 1900-tallet.

Popularitet

Sjældent som personnavn i moderne Danmark, hvor det stort set ikke bruges som dåbsnavn. Navnet lever derimod videre i kirkehistorien og som folkloristisk fagterm for landsbyens sortebøger.

Beslægtede navne

• Cyprian
• Cipriano