Crispus

Oprindelse

Crispus kommer af det latinske tilnavn crispus ('kruset, krøllet'), brugt i romersk navnetradition om en person med krøllet hår. Det er den korte, oprindelige form, hvoraf afledningen Crispinus er dannet. Navnet optræder allerede i Det Nye Testamente og er bevaret i den danske almanak fra den kirkelige kalendertradition. Formen Crispin hører til samme navnefamilie.

Betydning

'Den krøllede' eller 'den med kruset hår' — afledt af latinens crispus.

Kulturelle referencer

Crispus var ifølge Apostlenes Gerninger forstander for synagogen i Korinth, og han kom sammen med hele sin husstand til tro, da Paulus prædikede i byen (ApG 18,8); Paulus nævner selv i Første Korintherbrev, at han egenhændigt døbte netop Crispus (1 Kor 1,14), hvilket gør ham til en af den korinthiske menigheds første kristne. Hans festdag den 14. december er bevaret i den danske almanak. Et helt andet, men navnkundigt navnesøskende er Flavius Julius Crispus (ca. 300–326), kejser Konstantin den Stores ældste søn, der som cæsar fra 317 vandt sejre over frankerne og alamannerne og i 324 førte flåden i søslaget ved Hellespont mod Licinius. I 326 lod hans egen far ham henrette i Pola — et af antikkens mest dunkle dynastiske mord, kort efter fulgt af stedmoderen Faustas død.

Popularitet

Crispus bruges ikke som personnavn i moderne Danmark og er ikke registreret som dåbsnavn. Det lever udelukkende videre som almanakdato fra den kirkelige kalendertradition og kendes bedst fra Det Nye Testamente. Klangen er klassisk og latinsk-bibelsk.

Beslægtede navne

• Crispin