Cosmus

Oprindelse

Cosmus er en latinsk form af det græske Kosmás, der traditionelt afledes af kósmos ('orden, verden, smykke, harmoni'). Navnet er frem for alt knyttet til lægehelgenen Sankt Kosmas, der sammen med sin tvillingebroder Damianus dyrkedes i hele middelalderens kirke. Den italienske form Cosimo og formerne Kosmas og Cosmas hører til samme navnefamilie. Til Norden kom navnet ad lærd og kirkelig vej.

Betydning

'Orden' eller 'harmoni' — afledt af græsk kósmos, der også betyder 'verden'.

Kulturelle referencer

Sankt Cosmas og Damianus var ifølge legenden tvillingebrødre og læger fra Lilleasien, der behandlede de syge uden betaling og derfor kaldtes 'de pengeløse'; de led martyrdøden under kejser Diocletians forfølgelser og regnes som skytshelgener for læger, kirurger og apotekere. Deres festdag den 27. september er bevaret i den danske almanak. Et berømt legendarisk mirakel skildrer, hvordan de to helgener transplanterede benet fra en afdød på en syg mand, et motiv, der ofte gengives i ældre kirkekunst, og kejser Justinian lod efter sigende rejse dem en kirke i Konstantinopel i tak for en helbredelse ved deres forbøn. I Firenze blev de Medici-slægtens huspatroner — slægtsnavnet betyder selv 'læger' — og den italienske form Cosimo blev båret af blandt andre Cosimo de' Medici. I Danmark er navnet kendt fra juristen Cosmus Bornemann (1637–1692), professor i lovkyndighed ved Københavns Universitet, højesteretsassessor og borgmester i København, gift med antikvaren Ole Worms datter Dorothea.

Popularitet

Cosmus bruges sjældent som personnavn i moderne Danmark og har aldrig været udbredt. Det lever videre som almanakdato, i medicinhistorisk tradition og som et lærd, klassisk navn, der historisk har optrådt i enkelte ældre borgerlige slægter.

Beslægtede navne

• Cosmas
• Cosimo
• Kosmas