Constantia

Oprindelse

Constantia kommer af latinens constantia ('standhaftighed, fasthed, udholdenhed'), afledt af verbet constare ('stå fast'). Det er hunkønsdannelsen til mandsnavnet Constantius og er nært beslægtet med kejsernavnet Konstantin, der hviler på samme rod. Navnet blev båret af flere kvindelige helgener fra senantikken og kom ad kirkelig vej ind i den europæiske kalender. Formerne Constance, Konstanze og det italienske Costanza hører til samme navnefamilie.

Betydning

'Standhaftighed' eller 'urokkelighed' — afledt af latinens constare, 'stå fast'.

Kulturelle referencer

Den Constantia, hvis festdag den 19. september er bevaret i den danske almanak, er efter traditionen Sankt Constantia af Nocera, der sammen med sin bror Felix skal have lidt martyrdøden i Nuceria (nutidens Nocera mellem Napoli og Salerno) under kejser Neros kristenforfølgelse i 60'erne. Navnet bæres desuden af Constantina (død ca. 354), datter af kejser Konstantin den Store, som i en udbredt middelalderlegende blev gjort til forbillede på kristen jomfruelighed, selv om de historiske kilder tegner et ganske andet billede af hende som en magtfuld augusta; hendes egen mindedag falder dog den 18. februar og må ikke forveksles med almanakkens septemberdag. Hendes mausoleum i Rom, den senere kirke Santa Costanza fra 300-tallet, står stadig som et af den tidlige kristne arkitekturs hovedværker, berømt for sine mosaikker. Navnet hører hjemme i den lærde, latinsk-kirkelige navngivning og har aldrig været udbredt i Norden.

Popularitet

Constantia er yderst sjældent som personnavn i moderne Danmark og lever først og fremmest videre som almanakdato fra den førreformatoriske helgenkalender. Den beslægtede form Constance er noget mere kendt internationalt, mens selve Constantia har en højtidelig, klassisk-latinsk klang.

Beslægtede navne

• Constance
• Konstanze
• Costanza