Concordia

Oprindelse

Concordia kommer af latinens concordia ('enighed, samdrægtighed, harmoni'), dannet af con- ('sammen') og cor, cordis ('hjerte'), altså egentlig 'samklang mellem hjerter'. I romersk religion var Concordia en gudinde for borgerlig endrægtighed med et eget tempel ved Forum Romanum. Som kristent personnavn knytter det sig til en romersk martyr og kom ad kirkelig vej ind i kalendertraditionen. Formen Concordie hører til samme navnefamilie.

Betydning

'Enighed', 'samdrægtighed' eller 'harmoni' — afledt af latinens concordia, egentlig 'samklang mellem hjerter'.

Kulturelle referencer

I romersk religion var Concordia personifikationen af statens og borgernes indbyrdes enighed, og hendes tempel ved foden af Capitol ved Forum Romanum var et af byens ældste. Som kristent navn bæres det af Sankt Concordia, der efter overleveringen var amme eller plejemor for den romerske martyr Hippolytus og selv led martyrdøden i Rom omkring år 252, hvor hun ifølge legenden blev pisket ihjel og kastet i kloakken (cloaca maxima), hvorfra hendes legeme senere blev bjærget og bisat; hun æres som skytshelgen for ammer og for fromme børn. I den romerske kalender mindes hun sammen med Hippolytus den 13. august, mens den danske almanak har bevaret hendes dag den 18. februar. Ordet concordia genkendes desuden i den lutherske bekendelseshistorie i Konkordieformlen (1577) og Konkordiebogen (1580), de skrifter, der skulle skabe enighed i den lutherske kirke.

Popularitet

Concordia bruges ikke som personnavn i moderne Danmark og er ikke registreret som dåbsnavn. Det lever videre som almanakdato og som lærd, latinsk fagterm i kirke- og retshistorien. Navnet har en klassisk, allegorisk klang — som dydsnavnet 'Enighed' — og mødes herhjemme næsten kun i kalenderen.

Beslægtede navne

• Concordie