Cletus

Oprindelse

Cletus er en kortform af det græske Anakletos ('den tilkaldte', 'den fremkaldte'), afledt af verbet anakaléō ('kalde frem, indbyde'). Navnet bæres frem for alt af den tredje pave, der i den romerske messekanon optræder under den korte form Cletus. Til Danmark er navnet bevaret i almanakken fra den førreformatoriske kalendertradition. Formerne Anacletus og Anaclet hører til samme navnefamilie.

Betydning

'Den tilkaldte' eller 'den indbudte' — kortform af græsk Anakletos, af kaléō, 'kalde'.

Kulturelle referencer

Sankt Cletus, også kaldet Anaclet, regnes efter traditionen som Roms tredje biskop, pave efter apostlen Peter og hans efterfølger Linus; han skal have ledet kirken i omtrent tolv år i sidste fjerdedel af det 1. århundrede og menes at have lidt martyrdøden under kejser Domitian. I middelalderen optrådte han i pavelisterne fejlagtigt som to forskellige personer, Cletus og Anacletus, med hver sin festdag, men den katolske kirke fastslog i 1961, at der er tale om én og samme pave, hvis dag holdes den 26. april under det rette navn Cletus. Hans navn nævnes blandt de tidlige paver i den romerske kanon i messen. Festdagen den 26. april er bevaret i den danske almanak, men dyrkelsen nåede aldrig samme udbredelse i Norden som de senere paver.

Popularitet

Cletus bruges ikke som personnavn i moderne Danmark og er ikke registreret som dåbsnavn. Det lever udelukkende videre som almanakdato og i kirkehistorien og knytter sig næsten udelukkende til den ene tidlige pave. Navnet har en kort, latinsk-kirkelig klang og mødes herhjemme alene i kalendersammenhæng.

Beslægtede navne

• Anaclet
• Anacletus