Cleophas

Oprindelse

Cleophas er den danske almanakform af det nytestamentlige navn, der i de græske håndskrifter optræder som både Kleopas og Klōpás. Kleopas opfattes almindeligvis som en kortform af det græske Kleopatros ('faderens ære'), sammensat af kléos ('ære') og en form af patēr ('fader'), mens Klopas snarere kan være et selvstændigt aramæisk navn; de to former er traditionelt blevet opfattet som samme person. I den engelske bibeltradition gengives navnet Cleophas. Formerne Cleopas og Kleopas hører til samme navnefamilie.

Betydning

Almindeligvis tolket som 'faderens ære' — kortform af det græske Kleopatros, af kléos ('ære') og patēr ('fader'); oprindelsen er dog omdiskuteret, da den aramæiske form Klopas kan være et selvstændigt navn.

Kulturelle referencer

Cleophas er ifølge Lukasevangeliet (24,13–35) en af de to disciple, der påskedag vandrer fra Jerusalem til landsbyen Emmaus og undervejs slår følge med den opstandne Jesus uden at kende ham, indtil han åbenbarer sig for dem, da han bryder brødet ved måltidet. Fortællingen om Emmausvandringen er et af de mest skildrede motiver i kristen kunst som billede på troens 'oplukkede øjne'. Kirkelig tradition har siden identificeret ham med den Klopas, hvis hustru Maria nævnes blandt kvinderne ved Jesu kors (Johannes 19,25), og gjort ham til broder til Josef, Jesu plejefar, og far til Simeon, der efter overleveringen blev Jerusalems anden biskop. Festdagen den 25. september er bevaret i den danske almanak fra den førreformatoriske kalender; i den ortodokse kirke fejres han den 30. oktober.

Popularitet

Cleophas bruges ikke som personnavn i moderne Danmark og er ikke registreret som dåbsnavn. Det lever udelukkende videre i bibelsk og almanaksammenhæng og knytter sig næsten udelukkende til den ene nytestamentlige skikkelse fra Emmaus. Navnet har en gammel, bibelsk klang og mødes herhjemme alene som kalendernavn.

Beslægtede navne

• Cleopas
• Kleopas