Chrysostomus

Oprindelse

Chrysostomus kommer af græsk khrysóstomos ('gyldenmund'), sammensat af khrysós ('guld') og stóma ('mund'), altså 'den med munden af guld'. Det var oprindelig ikke et dåbsnavn, men et hædrende tilnavn til særligt veltalende mænd, og det blev frem for alt knyttet til kirkefaderen Johannes Chrysostomos. Ad kirkelig vej kom navnet ind i den europæiske kalender og videre til den danske almanak. Formerne Chrysostom og Krysostom hører til samme navnefamilie.

Betydning

'Gyldenmunden' eller 'den, hvis tale er som guld' — sammensætning af græsk khrysós, 'guld', og stóma, 'mund'.

Kulturelle referencer

Tilnavnet bæres af to berømte talere. Dio Chrysostomos (ca. 40 – ca. 115), kaldet Dio af Prusa, var en græsk taler og filosof i Romerrigets tidlige kejsertid, hvis veltalenhed gav ham navnet 'den gyldenmundede'; firs af hans taler er bevaret. Den langt mest kendte er dog Sankt Johannes Chrysostomos (ca. 347–407), ærkebiskop af Konstantinopel og en af den græske kirkes fire store kirkefædre, der tillige regnes blandt de tre hellige hierarker sammen med Basilios den Store og Gregor af Nazianz. Hans prædikener og den liturgi, der bærer hans navn, præger stadig den ortodokse gudstjeneste, og hans skånselsløse kritik af hoffets overdådighed førte til, at han blev landsforvist og døde undervejs. Den danske navnedag den 27. januar markerer dagen, hvor hans relikvier i 437 blev ført tilbage til Konstantinopel. Komponisten Wolfgang Amadeus Mozart, født netop den 27. januar 1756, blev dagen efter døbt Joannes Chrysostomus efter den helgen, hvis fest faldt på hans fødselsdag.

Popularitet

Chrysostomus bruges stort set ikke som selvstændigt fornavn i moderne Danmark og lever videre i kirkehistorien og i almanakken. Navnet har en højtidelig, lærd klang og kendes bedst som hædersnavnet 'gyldenmund' snarere end som dåbsnavn; det forekommer historisk oftest som tilnavn eller som et af flere dåbsnavne.

Beslægtede navne

• Chrysostom
• Krysostom