Cajus

Oprindelse

Cajus er en latinsk skoleform af det romerske fornavn Gaius (også skrevet Caius), et af de ældste og mest brugte romerske fornavne (praenomina), hvis oprindelse er usikker og muligvis etruskisk. Stavemåden med C i stedet for G afspejler, at det ældste latinske alfabet brugte bogstavet C for begge lyde. Til den nordiske kalender kom navnet ad kirkelig vej gennem dyrkelsen af pave Cajus. Formerne Caius og Gaius samt den nordiske kortform Kai regnes til samme navnefamilie.

Betydning

Usikker, muligvis etruskisk oprindelse; betydningen er omdiskuteret og er blandt andet sat i forbindelse med latin gaudere ('glæde sig'). Et af Roms ældste fornavne.

Kulturelle referencer

Pave Cajus (Caius) ledede kirken fra 283 til 296 og var ifølge en senere legende beslægtet med kejser Diocletian; han er begravet i Calixtus-katakomberne i Rom, og hans festdag den 22. april er bevaret i den danske almanak. Hans status som martyr er dog omdiskuteret, for Diocletians store kristenforfølgelse begyndte først i 303, efter Cajus' død, og det romerske martyrologium omtaler ham som en, der døde som bekender af troen, ikke som martyr. Navnet bæres desuden af den romerske jurist Gaius (virksom ca. 130–180), hvis lærebog Institutiones blev grundlæggende for romersk ret og forbillede for kejser Justinians retssamling. Som praenomen kendes Caius/Gaius frem for alt fra Gaius Julius Cæsar.

Popularitet

Cajus er sjældent som dåbsnavn i moderne Danmark, men bruges af og til af forældre, der søger et kort, klassisk navn med latinsk klang. Den nordiske kortform Kai har derimod været klart mere udbredt. Cajus virker lærd og gammeldags og kendes bedst fra romersk historie og fra almanakkens kalendertradition.

Beslægtede navne

• Caius
• Gaius
• Kai