Buchardt

Oprindelse

Buchardt er en dansk-tysk variantform af det germanske Burkhard, sammensat af burg ('borg, beskyttelse, tilflugt') og hard ('stærk, hærdet'), altså omtrent 'stærk som en borg' eller 'den borgstærke'. Navnet er belagt fra tidlig middelalder i tysk navnetradition og kom til Danmark som nedertysk lånenavn. I dansk brug har det især levet videre som slægtsnavn i stavemåder som Buchardt, Burchardt og Borchardt. Formerne Burkhard, Burchard og Burchardt hører til samme navnefamilie.

Betydning

'Stærk som en borg' eller 'den borgstærke' — sammensætning af germansk burg ('borg, beskyttelse') og hard ('stærk, hærdet').

Kulturelle referencer

Til navnefamilien hører to betydelige middelalderskikkelser. Burkhard af Würzburg (ca. 684–755) var en angelsaksisk missionær, der som en af Sankt Bonifacius' nærmeste medarbejdere blev Würzburgs første biskop og dermed en central skikkelse i kristningen af det frankisk-tyske område. Burchard af Worms (ca. 965–1025) var biskop af Worms og udarbejdede omkring 1023 den store kirkeretssamling Decretum i tyve bøger, et af tidens mest indflydelsesrige håndbøger i kanonisk ret, som blev brugt af biskopper helt frem til middelalderens slutning. I den danske almanak har Buchardt navnedag den 10. september; biskop Burkhard af Würzburgs egen festdag ligger derimod på andre datoer i den katolske kalender, så den danske almanakdato følger ikke uden videre helgenens mindedag. I dansk sammenhæng lever navnet først og fremmest videre som slægtsnavn i ældre borgerlige slægter.

Popularitet

Buchardt er yderst sjældent som dåbsnavn i moderne Danmark og forekommer langt oftere som efternavn eller mellemnavn end som fornavn. Navnet bevares især i slægtsforskning og i den danske almanak som en gammel kalenderdato. Klangen er tysk-borgerlig og gammeldags, og den egentlige fornavnsbrug er i dag næsten forsvundet, mens beslægtede former som Burchard kendes fra kirke- og retshistorien.

Beslægtede navne

• Burkhard
• Burchard
• Burchardt