Brigida

Oprindelse

Brigida er en latinsk form af det irske Brighid, afledt af det keltiske brígh ('styrke, kraft'). Det var oprindelig navnet på en keltisk gudinde og senere på Irlands kvindelige skytshelgen. Til Norden kom navnet ad kirkelig vej og udviklede sig til de udbredte danske former Birgitte og Birgit. Også Birgitta, Brigitte, Bridget og koseformen Britta hører til samme store navnefamilie.

Betydning

'Den stærke' eller 'den ophøjede' — afledt af det keltiske brígh, 'styrke, kraft'.

Kulturelle referencer

Sankt Brigida af Kildare (ca. 451–525) regnes sammen med Patrick og Columba som en af Irlands tre nationale skytshelgener, og hendes festdag den 1. februar falder sammen med den førkristne keltiske vårfest Imbolc; på dagen fletter man stadig i irsk tradition det karakteristiske Brigidskors af siv. Navnefamilien har desuden dyb forankring i dansk middelalder gennem den hellige Birgitta (1303–1373), grundlægger af birgittinerordenen; ordenens danske hovedkloster blev anlagt ved Maribo på Lolland efter en jorddonation fra dronning Margrete 1. og voksede til et af landets rigeste klostre og et søgt valfartssted, indtil det blev nedlagt ved reformationen. Maribo Domkirke står i dag som bevaret rest af klosteret. Den danske form Birgitte har vundet langt større udbredelse end den latinske Brigida.

Popularitet

Den latinske form Brigida er sjælden i moderne dansk navngivning. Til gengæld har formfamilien været stærkt repræsenteret: Birgitte og Birgit hørte til de meget brugte danske kvindenavne, særligt blandt kvinder født i 1940'erne–1970'erne, mens selve Brigida virker lærd og gammeldags.

Beslægtede navne

• Birgitta
• Birgitte
• Brigitte
• Bridget
• Birgit