Bonaventura

Oprindelse

Bonaventura kommer af latinens bona ventura ('god lykke, lykkelig fremtid, godt møde'), sammensat af bona ('god') og ventura ('det kommende'). Navnet er frem for alt knyttet til den italienske franciskaner og kirkelærer Bonaventura af Bagnoregio og bredte sig som ordens- og helgennavn i den romanske verden. Til Danmark er det bevaret i almanakken fra den katolske kalendertradition. Den franske og engelske form Bonaventure hører til samme navnefamilie.

Betydning

'God lykke' eller 'lykkelig fremtid' — sammensætning af latinens bona og ventura.

Kulturelle referencer

Sankt Bonaventura af Bagnoregio (1221–1274), født Giovanni di Fidanza, var franciskaner, teolog og en af middelalderens største mystikere. Han blev i 1257 ordenens syvende generalminister og senere kardinalbiskop af Albano, og for sin fromhed og lærdom fik han tilnavnet Doctor Seraphicus, 'den serafiske lærer'. Han forfattede den officielle levnedsbeskrivelse af Frans af Assisi, Legenda maior, og spillede en central rolle ved det andet kirkemøde i Lyon i 1274, hvor han døde pludseligt midt under forhandlingerne om en forening af den græske og latinske kirke. Bonaventura blev helgenkåret i 1482 af pave Sixtus 4. og i 1588 udnævnt til kirkelærer af pave Sixtus 5. Festdagen den 14. juli, der er bevaret i den danske almanak, svarer til dagen for hans død; i den nyere katolske kalender fejres han den 15. juli.

Popularitet

Bonaventura er sjældent som personnavn i Danmark og bruges stort set ikke som dåbsnavn. Det lever videre i kirkehistorien og i italiensk og spansk navnetradition, hvor det stadig forekommer. Navnet har en lyrisk, romansk klang og kendes herhjemme bedst som helgen- og kalendernavn.

Beslægtede navne

• Bonaventure