Barbara

Oprindelse

Barbara kommer af græsk bárbaros ('udlænding, fremmedsproget'), som grækerne brugte om alle, der ikke talte græsk, og hvis tale lød som 'bar-bar'. Hunkønsformen bárbara, 'den fremmede kvinde', blev som personnavn udbredt gennem dyrkelsen af Sankt Barbara. Til Danmark kom det ad kirkelig vej i middelalderen. Formerne Barbro og Barbra samt koseformerne Babette og Babs hører til samme navnefamilie.

Betydning

'Den fremmede' eller 'udlændingen', afledt af græsk bárbaros.

Kulturelle referencer

Sankt Barbara er en af de fjorten nødhjælpere og skytshelgen for blandt andre artillerister, minearbejdere og folk, der arbejder med sprængstof; hendes festdag den 4. december markeres stadig af artillerienheder i flere lande, også det danske artilleri. Ifølge legenden blev hun spærret inde i et tårn af sin hedenske far Dioscorus og lod under indespærringen et tredje vindue indsætte som symbol på Treenigheden; efter sin omvendelse blev hun halshugget af faderen, der straks blev ramt af lynet. Derfor påkaldes hun mod lynnedslag og pludselig død og fremstilles i kunsten med tårnet som attribut. Forfatteren Jørgen-Frantz Jacobsens roman Barbara (1939), skrevet på dansk og udgivet efter hans død, er en af 1900-tallets store danske kærlighedsromaner og blev i 1997 filmatiseret af Nils Malmros i en af tidens dyreste danske produktioner, der vandt fire Robert-priser.

Popularitet

Barbara er en klassiker, der var mest brugt blandt kvinder født i 1950'erne–1970'erne. Navnet har trukket sig som dåbsnavn i 2000'erne, men bevarer stærk genkendelighed og en international, lidt mondæn klang.

Beslægtede navne

• Babette
• Barbra
• Barbro
• Babs