Balbina

Oprindelse

Balbina kommer af latinens balbus ('stammer, taler utydeligt'), brugt som tilnavn i romersk navnetradition, sandsynligvis oprindelig om en person med utydelig tale. Hunkønsformen blev som personnavn knyttet til den unge romerske martyr Sankt Balbina og kom ad kirkelig vej ind i den europæiske helgenkalender. Til Danmark er navnet bevaret i den traditionelle almanak fra den førreformatoriske kalendertradition. Formen Balbine hører til samme navnefamilie.

Betydning

'Den stammende' eller 'den utydeligt talende' — afledt af latinens balbus.

Kulturelle referencer

Sankt Balbina af Rom var ifølge legenden datter af tribunen Quirinus og levede i det 2. århundrede. Hun og faderen skal efter overleveringen være blevet døbt af pave Alexander 1., der sad fængslet sammen med Quirinus, og Balbina skal ifølge legenden være blevet helbredt for en svulst på halsen ved at kysse de lænker, der havde bundet apostlen Peter. Hun afslog efter traditionen flere bejlere for at vie sit liv til kristendommen og led martyrdøden omkring år 130, hvorefter hun blev begravet ved Via Appia. Kirken Santa Balbina på Aventinerhøjen i Rom, oprindelig indviet i 300-tallet, er en af byens ældste titulærkirker og bærer hendes minde videre; den indgår fortsat i den romerske stations- og valfartstradition. Festdagen den 31. marts er bevaret i den danske almanak.

Popularitet

Balbina bruges ikke som personnavn i moderne Danmark og er aldrig blevet udbredt i Norden. Det lever udelukkende videre som almanakdato fra den førreformatoriske helgenkalender og har en sjælden, latinsk-klassisk klang, der i dag næsten kun mødes i kalenderen og i romersk kirketopografi.

Beslægtede navne

• Balbine