Athanasius

Oprindelse

Athanasius kommer af græsk athanásios ('udødelig'), dannet af nægtelsesforstavelsen a- ('ikke') og thánatos ('død'). Navnet blev frem for alt knyttet til den store kirkefader Athanasius af Alexandria og nåede Danmark gennem kirkens og almanakkens latinske helgennavne snarere end som levende dåbsnavn. De sydøsteuropæiske kortformer Athanas og Atanas, der stadig er i brug på Balkan, hører til samme navnefamilie.

Betydning

'Den udødelige' — den, der ikke kender døden, sammensat af græsk a- ('u-') og thánatos ('død'). Navnet bærer dermed et kristent håb om det evige liv.

Kulturelle referencer

Sankt Athanasius af Alexandria (ca. 296–373) regnes blandt de fire store græske kirkefædre og var den utrættelige forsvarer af den nikænske trosbekendelse mod arianismen, læren om at Sønnen var skabt og ikke jævnbyrdig med Faderen. Som biskop af Alexandria stod han så ofte alene i striden, at eftertiden har sammenfattet hans kamp i udtrykket Athanasius contra mundum, 'Athanasius mod hele verden'; fem gange blev han sendt i landflygtighed af ariansksindede kejsere. Den athanasianske trosbekendelse bærer hans navn, selv om den med sikkerhed ikke er forfattet af ham selv. En helt anden bærer er den tyske jesuit og polyhistor Athanasius Kircher (1602–1680), der underviste i Rom, opbyggede et berømt kuriositetskammer og var blandt de første til at studere de egyptiske hieroglyffer og deres slægtskab med koptisk. Festdagen den 2. maj er bevaret som navnedag i den danske almanak.

Popularitet

Sjældent som personnavn i moderne Danmark, hvor det først og fremmest lever i kirkehistorien og som almanakdato. De beslægtede former Athanas og Atanas er langt mere udbredte i den ortodokse del af Sydøsteuropa end i dansk navngivning, hvor navnet kun bæres i ganske få familier.

Beslægtede navne

• Athanas
• Atanas