Apollonia

Oprindelse

Apollonia kommer af græsk Apollōnía, hunkønsformen til navnet på guden Apollon. Navnet var udbredt i hellenistisk og senromersk navnetradition, og en række antikke byer rundt om Middelhavet bar det. Til Danmark kom det gennem den kristne helgenkalender, hvor dyrkelsen af Sankt Apollonia holdt navnet i hævd som almanakdato.

Betydning

'Tilhørende Apollon' — feminin afledning af gudenavnet. Navnet bærer dermed klangen af den græske lys- og digtergud.

Kulturelle referencer

Sankt Apollonia af Alexandria (død 249) var efter overleveringen en ældre diakonisse, der under et oprør mod byens kristne fik tænderne slået ud eller knust, hvorefter hun selv sprang i bålet frem for at forsage sin tro. Beretningen er bevaret i et brev fra biskop Dionysius af Alexandria, gengivet af kirkehistorikeren Eusebius, og gør hende til et tidligt vidne om forfølgelserne forud for kejser Decius. Netop pinslen gjorde hende til skytshelgen mod tandpine og for tandlæger, og hun påkaldes endnu i den katolske verden mod tandsmerter. Hendes festdag den 9. februar er bevaret som navnedag i den danske almanak, og hendes dyrkelse var udbredt i hele middelalderens Vesteuropa. I kirkekunsten kendes hun let på sit attribut: en tang, der holder en udtrukket tand, ofte sammen med martyrpalmen.

Popularitet

Yderst sjældent som personnavn i moderne Danmark, hvor det først og fremmest lever som almanakdato og i odontologisk tradition. De beslægtede former Apolonia og Apollinaria hører til samme navnefamilie, men også de er sjældne i dansk navngivning og bæres næsten kun i familier med sydeuropæiske rødder.

Beslægtede navne

• Apolonia
• Apollinaria