Anshelmus

Oprindelse

Anshelmus er en latinsk skoleform af det germanske Anselm, sammensat af ans ('gud, aser') og helm ('hjelm, beskyttelse'), altså 'gudernes beskyttelse'. Leddet ans går igen i en række gammelgermanske navne, mens helm kendes fra navne som Vilhelm. Formen med den latinske endelse -us hørte hjemme i kirkelige og lærde sammenhænge og levede længe side om side med den folkelige danske Anselm. Til Norden kom navnet især gennem dyrkelsen af den store middelalderteolog Anselm af Canterbury.

Betydning

'Gudernes hjelm' eller 'gudernes beskyttelse' — sammensat af ans ('gud') og helm ('beskyttelse'). Begge led hører til de klassiske germanske navnerødder, hvor en guddom forenes med et værneord.

Kulturelle referencer

Sankt Anselm af Canterbury (1033/34–1109), født i Aosta i Norditalien, var en af middelalderens betydeligste tænkere og kaldes ofte skolastikkens fader. Som ærkebiskop af Canterbury fra 1093 til sin død forsvarede han kirkens uafhængighed mod de engelske konger, og i skriftet Proslogion formulerede han det berømte ontologiske gudsbevis, der slutter fra forestillingen om et fuldkomment væsen til dets eksistens. Hans egen festdag er den 21. april. En anden lærd bærer er Anselm af Laon (død 1117), fransk teolog og leder af domskolen i Laon, hvis skole blev en af Europas mest ansete inden for bibelfortolkning og lagde grunden til den store middelalderlige bibelkommentar Glossa ordinaria. I den danske almanak ligger Anshelmus' navnedag den 5. juli, der knyttes til en mindre kendt helgen af samme navn.

Popularitet

Den latinske form Anshelmus er ekstremt sjælden i moderne Danmark og høres næsten kun i historiske og kirkelige sammenhænge. Den danske form Anselm bruges sparsomt, men eksisterer fortsat, ligesom sideformen Anshelm.

Beslægtede navne

• Anselm
• Anshelm