Anastatius

Oprindelse

Anastatius er en variantform af det græske Anastasius, afledt af anástasis ('opstandelse') af verbet anístēmi ('rejse op, stå op'). Navnet blev tidligt taget i brug af kristne som en bevidst påskereference til Kristi opstandelse, og det bæres af en lang række oldkirkelige paver, kejsere og martyrer. Til Danmark kom det gennem den latinske helgenkalender. Den uregelmæssige stavemåde med -t- er en forvanskning af grundnavnet, og sideformerne Anastasius, Anastas og den feminine Anastasia hører alle til samme navnefamilie.

Betydning

'Opstandelse' eller 'den opstandne' — afledt af græsk anástasis. Den kristne brug knytter navnet direkte til troen på opstandelsen og til påskens budskab.

Kulturelle referencer

Den østromerske kejser Anastasius 1. (ca. 431–518) regerede fra 491 til sin død og huskes som en dygtig finansadministrator, der efterlod statskassen velfyldt; på grund af sine to forskelligfarvede øjne fik han tilnavnet Dicorus. Pave Anastasius 1. (pontifikat 399–401) fordømte oversættelsen af den aleksandrinske teolog Origenes' skrifter og blev rost af samtidige kirkefædre som Augustin og Hieronymus. Endelig led den persiske munk Sankt Anastasius martyrdøden i 628; han var oprindelig zoroastrisk soldat ved navn Magundat, men gik over til kristendommen og tog dåbsnavnet Anastasius netop for at ære opstandelsen. Den feminine sideform Anastasia kendes blandt andet fra den russiske kejserdatter Anastasia (1901–1918), hvis skæbne har givet stof til talrige film og legender. Navnedagen ligger den 17. august i den danske almanak.

Popularitet

Ekstremt sjældent som mandsnavn i moderne Danmark, hvor det først og fremmest lever som almanak- og kirkehistorisk reference. Den feminine form Anastasia er noget mere udbredt, blandt andet i familier med østeuropæiske rødder.

Beslægtede navne

• Anastasius
• Anastasia
• Anastas