Ananias

Oprindelse

Ananias er den græsk-latinske form af hebraisk Hananyah (Hananja), sammensat af hanan ('være nådig, vise godhed') og en kortform af gudsnavnet Jahve, altså 'Jahve har vist nåde' eller 'Herren er nådig'. Navnet bæres af flere skikkelser i Bibelen og kom til Danmark som et lærd, bibelsk navn, der dog aldrig blev almindeligt som dåbsnavn. Det hører til samme navnefamilie som formen Ananja og det oprindelige hebraiske Hananiah.

Betydning

'Jahve har vist nåde' — sammensat af hanan ('nåde, godhed') og gudsnavnet. Betydningen knytter navnet til Guds barmhjertighed.

Kulturelle referencer

I Apostlenes Gerninger optræder to mænd ved navn Ananias med vidt forskellig skæbne: den fromme Ananias fra Damaskus, der efter et syn opsøger og døber den blindede Saulus og dermed indleder Paulus' omvendelse, og den Ananias, som sammen med sin hustru Safira holder en del af et salg skjult, lyver over for apostlen Peter og straks falder død om — en fortælling, der i flere sprog har gjort navnet til et billede på løgn og bedrag. I Daniels Bog er Ananias desuden det hebraiske navn på en af Daniels tre venner, der reddes ud af den gloende ovn, og som under deres babyloniske navne kendes som Shadrak, Meshak og Abed-Nego. Sankt Ananias' navnedag ligger den 27. april i den danske almanak.

Popularitet

Yderst sjældent som personnavn i moderne Danmark, hvor det først og fremmest lever som en bibelsk og kirkelig reference. Det optræder næsten ikke på dåbsattester, men kendes fra Bibelens fortællinger og fra den gamle almanak.

Beslægtede navne

• Hananiah
• Ananja