Navnedag
Allehelgensdag
Navnedagen fejres den 1. november.
Oprindelse
Allehelgensdag stammer fra latin Festum omnium sanctorum og oversættes ordret 'alle de helliges fest'. En fælles mindedag for alle helgener kendes fra oldkirken, og pave Gregor 3. (731–741) indviede efter overleveringen et kapel i Peterskirken til alle helgener på en 1. november. Datoen blev almindelig i hele Frankerriget, da kejser Ludvig den Fromme i 835 — på opfordring af pave Gregor 4. — gjorde den 1. november til påbudt helligdag. Allerede før da fejredes dagen den 1. november i dele af England og Irland.
Betydning
Bogstaveligt 'alle de helliges dag' — en fælles festdag for samtlige kristne helgener, både de kendte og de talløse ukendte, der ikke har deres egen dag i kalenderen.
Kulturelle referencer
Allehelgensdag fejrer hele helgenskaren under ét og blev i middelalderen en af kirkeårets store fester, også i Danmark. Ved reformationen afskaffedes helgendyrkelsen, og den katolske allehelgensdag blev i den danske folkekirke afløst af allehelgens søndag, der falder den første søndag i november og holdes som mindedag for sognets døde gennem det seneste år; mange kirker læser ved denne lejlighed navnene op på de afdøde og tænder lys for dem. Selve almanakkens allehelgensdag den 1. november står dog stadig som et levn fra den gamle kalender. I 2000-tallet har den engelsk- og amerikansk-inspirerede halloween gjort sit indtog i danske byer aftenen før, men den kirkelige højtid bevarer en stille værdighed med salmesang, lystænding og besøg på kirkegårdene.
Popularitet
Bruges ikke som personnavn. Står stærkt i den danske folkekirke som mindedag og er et fast indslag i almanak og kirkeår, hvor allehelgens søndag i nyere tid har fået voksende betydning som de pårørendes mindedag for årets døde.
Kommende navnedage
| Dato | Ugedag |
|---|---|
| 1. november 2026 | søndag |
| 1. november 2027 | mandag |
| 1. november 2028 | onsdag |
Kilder
Kilderne er eksterne; for fuldstændige oplysninger henvises til de oprindelige udgivelser.