Albina

Oprindelse

Albina er hunkønsformen af latinens albinus, afledt af adjektivet albus ('hvid'), og betyder altså 'den hvide'. Navnet var almindeligt i romersk navnetradition og indgår i en hel familie af beslægtede navne — de mandlige former Albin og Albinus samt kortformerne Albine og Alba. Til Danmark kom det gennem den latinske helgenkalender, hvor det har holdt sig som almanaknavn snarere end som levende dåbsnavn.

Betydning

'Den hvide' — afledt af latinens albus. Den lyse, klare betydning deler navnet med hele albus-familien af for- og stednavne.

Kulturelle referencer

Sankt Albina af Cæsarea (død ca. 250) var ifølge overleveringen en ung kristen jomfru, der blev halshugget under kejser Decius' forfølgelser. En from legende fortæller, at hendes lig blev lagt i en båd, der drev i land ved Formia i Syditalien, og hendes relikvier opbevares i domkirken i Gaeta. Hendes katolske festdag er den 16. december, mens den danske almanak markerer Albina som navnedag dagen efter, den 17. december. En ældre romersk Albina (4. århundrede), velhavende enke og mor til den fromme Marcella, samlede desuden en af de første kristne kvindekredse i Rom og fik selv impuls til askesen fra fortællingerne om ørkenfædrene. Navnet har en klassisk, romersk klang og er langt mere udbredt i italiensk og spansk navnetradition end i dansk, hvor det især lever som en lærd reference til den gamle helgenkalender.

Popularitet

Yderst sjældent i moderne dansk navngivning, hvor det først og fremmest findes som almanakdato. De beslægtede former Albine og Alba samt de mandlige Albin og Albinus hører til samme navnefamilie og har holdt rodbetydningen 'hvid' i live på tværs af sprogene.

Beslægtede navne

• Albine
• Alba