Albertus

Oprindelse

Albertus er den latiniserede form af det germanske Albert, sammensat af adal ('ædel') og berht ('strålende, berømt'), altså 'den ædle og strålende'. Formen med den latinske endelse -us hørte hjemme i kirkelige og lærde sammenhænge fra middelalderen og levede længe side om side med den folkelige danske Albert i præsterækker og på universitetet.

Betydning

'Ædel og strålende' — den latinske skoleform af Albert. Begge led, adal og berht, hører til de klassiske germanske hædersord, der knytter byrd sammen med glans.

Kulturelle referencer

Albertus Magnus (ca. 1200–1280) var en tysk dominikaner, naturfilosof og teolog, der indtrådte i prædikebrødrenes orden og opbyggede ordenens første tyske studium generale i Köln. Han kommenterede så at sige hele Aristoteles' værk, banede vej for naturvidenskaben inden for den kristne lærdom og var lærer for Thomas Aquinas; han regnes blandt middelalderens betydeligste tænkere, blev kanoniseret og udnævnt til kirkelærer i 1931 og er skytshelgen for naturforskere. En anden lærd bærer er nederlænderen Albertus Seba (1665–1736), apoteker og samler i Amsterdam, hvis pragtværk Thesaurus med hundredvis af håndkolorerede plancher over dyr og planter fik betydning for Linnés systematik. I den danske almanak ligger Albertus' navnedag den 24. april.

Popularitet

Den latinske form Albertus er sjælden i moderne dansk navngivning og høres næsten kun i historiske og kirkelige sammenhænge. Den danske form Albert er derimod meget brugt og har oplevet en mærkbar genkomst i 2000'erne og 2010'erne sammen med andre gamle drengenavne med karakter.

Beslægtede navne

• Albert
• Albrecht