Albanus

Oprindelse

Albanus stammer fra latinens albus ('hvid') eller fra et stednavn afledt af samme rod, og betyder snarest 'den hvide' eller 'den fra Alba'. Det er belagt som romersk navn fra oldtiden og hører til den store albus-familie af navne, hvortil også de mandlige Alban og Albin samt kvindenavnet Albina regnes. Til Danmark kom navnet ikke som levende dåbsnavn, men gennem dyrkelsen af den engelske martyr Sankt Albanus, hvis relikvier i middelalderen blev knyttet til Odense.

Betydning

'Den hvide' eller 'den fra Alba' — afledt af latinens albus. Den lyse, klare grundbetydning deler navnet med hele albus-familien af for- og stednavne.

Kulturelle referencer

Sankt Albanus regnes som Britanniens første kristne martyr; ifølge Bedas Historia Ecclesiastica fra 731 var han en romersk borger i byen Verulamium (det nuværende St Albans), der skjulte en forfulgt kristen præst, lod sig døbe og selv blev halshugget i hans sted. St Albans Cathedral er rejst over hans angivelige grav. For Danmark er navnet frem for alt knyttet til Odense: kong Knud den Hellige bragte i årene op til 1086 Sankt Albans jordiske rester med sig fra England, og relikvierne blev anbragt i en trækirke, der blev viet til helgenen og fik hans navn — Sankt Albani Kirke, byens ældste sognekirke. Netop her blev Knud den Hellige sammen med sin broder Benedikt dræbt af oprørske stormænd og bønder den 10. juli 1086, foran alteret. I dag bærer også den anglikanske St. Alban's Church i København helgenens navn. Navnedagen ligger den 21. juni.

Popularitet

Sjældent som personnavn i Danmark, hvor det først og fremmest lever videre gennem stednavne, kirker og den gamle almanak snarere end som dåbsnavn. De beslægtede og mere brugte former Alban og Albin hører til samme navnefamilie. Som egentligt fornavn til nyfødte er Albanus så godt som ude af brug.

Beslægtede navne

• Alban
• Albin