Agathon

Oprindelse

Agathon er en græsk navnedannelse til adjektivet agathós ('god'), nærmere bestemt formen agathón ('det gode'). Det hører til samme rod som kvindenavnet Agathe og pavenavnet Agatho og var i den klassiske oldtid kendt som mandsnavn i Athen. Til Danmark kom navnet ikke som levende dåbsnavn, men gennem den lærde og kirkelige tradition, hvor det fik plads i almanakkens helgen- og navnerække. Sideformerne Agaton og den latiniserede Agathonus tilhører samme navnefamilie.

Betydning

'Den gode' eller 'det gode' — afledt af græsk agathós, der betegner det moralsk gode og fortræffelige. Navnet deler grundbetydning med hele agath-familien, herunder kvindenavnet Agathe.

Kulturelle referencer

Den athenske tragediedigter Agathon (ca. 448–401 f.Kr.) er navnets mest kendte bærer. Han vandt sin første sejr ved tragediefesten Lenaia i 416 f.Kr., og det gæstebud, der fejrede sejren, danner rammen om Platons dialog Symposion, hvor kærlighedens væsen drøftes i hans hjem; han optræder desuden som figur i Aristofanes' komedie Thesmophoriazusae. Aristoteles fremhæver i Poetikken, at Agathon var nyskabende og som den første lod både personer og handling i stykket Anthos være frit opdigtede frem for hentet fra myte og historie. Omkring 407 f.Kr. drog han til kong Archelaos' hof i Makedonien, hvor han siden døde. En anden bærer er pave Agatho (pontifikat 678–681), der efter overleveringen blev meget gammel, og under hvis styre det tredje koncil i Konstantinopel (680–681) fordømte monoteletismen. Navnedagen ligger den 7. december.

Popularitet

Yderst sjældent i moderne dansk navngivning, og navnet kendes næsten udelukkende fra den klassiske oldtid og den kirkelige tradition snarere end som levende dåbsnavn. Det optræder først og fremmest som almanakdato, et levn fra den gamle navnerække, mens sideformerne Agaton og Agathonus hører til samme navnefamilie. I dansk sammenhæng findes ingen kendt nutidig bærer af navnet som fornavn.

Beslægtede navne

• Agaton
• Agathonus