Ægidius

Oprindelse

Ægidius kommer af græsk Aigídios, afledt af aigídion ('lille gedeskind'), en diminutiv af aíx ('ged'); nogle knytter formen til aigís, det gedeskindsskjold, der i mytologien tilskrives Athene og Zeus. Via den latinske form Aegidius bredte navnet sig over Vesteuropa gennem middelalderens dyrkelse af Sankt Ægidius. Det kom ind i dansk kalendertradition som helgendag, mens de folkelige former Gilles (fransk), Giles (engelsk), Egidio (italiensk og spansk) og kortformen Gil bærer den samme rod videre.

Betydning

'Lille gedeskind' eller 'gedehyrde', afledt af græsk aigídion, diminutiv af aíx ('ged'); enkelte forbinder navnet med skjoldet aigís.

Kulturelle referencer

Sankt Ægidius (latin Aegidius, fransk Saint-Gilles, ca. 650–710) var ifølge legenden en græsk eneboer fra Athen, der bosatte sig i skovene ved Rhône og Gard i Provence med en tam hind som eneste følgesvend. Da en gotisk konge (i overleveringen kong Wamba) jagede hinden og skød en pil ind i krattet, kastede Ægidius sig foran dyret og fik selv pilen i låret, hvilket gjorde ham halt for livet. Netop derfor blev han skytshelgen for halte, handicappede, spedalske og ammende mødre. Han er en af de fjorten nødhjælpere og den eneste ikke-martyr blandt dem, oprindelig påkaldt mod pesten. Den benediktinerabbedi, kongen siden grundlagde for ham (Saint-Gilles-du-Gard) blev et stort valfartsmål på pilgrimsvejen fra Arles til Santiago de Compostela. Hans festdag den 1. september er bevaret i den danske almanak.

Popularitet

Bruges ikke som personnavn i moderne Danmark og lever videre som almanakdato. De beslægtede former Gil og Gilles forekommer yderst sjældent, mens den engelske form Giles har en selvstændig historie som adels- og helgennavn. I dansk sammenhæng står Ægidius som et rent kalendernavn fra den førreformatoriske helgendyrkelse.

Beslægtede navne

• Gilles
• Giles
• Gil