Navnedag
Adrianus
Navnedagen fejres den 4. marts.
Oprindelse
Adrianus er den latinske form af Hadrianus og betegnede oprindelig en person fra byen Hadria ved Adriaterhavet, hvorfra også selve havet har sit navn. Den romerske kejser Hadrianus (76–138) gav navnet stor udbredelse i hele riget, og det kom til Danmark gennem kirkens helgenkalender. Den lærde latinske form er især bevaret i kirkelige kilder og almanakker, mens den danske form Adrian i nyere tid har vundet langt større udbredelse.
Betydning
'Den fra Hadria' — en geografisk herkomstbetegnelse efter den norditalienske by ved Adriaterhavet.
Kulturelle referencer
Kejser Hadrianus (76–138) regerede Romerriget fra 117 og er kendt for Hadrians Mur i Britannien og for et langt og forholdsvis fredeligt styre. Seks paver har siden båret navnet, heriblandt Hadrianus 4. (Nicholas Breakspear), den eneste engelske pave. I den danske helgenkalender knyttes navnet til Sankt Adrianus af Nikomedia, en romersk officer, der under kejser Diocletian og Maximian lod sig døbe, da han så de kristnes mod, og selv led martyrdøden omkring år 306. Han dyrkes sammen med sin hustru Natalia og blev en yndet skytshelgen for soldater, og hans festdag den 4. marts er bevaret som navnedag i den danske almanak.
Popularitet
Den latinske form Adrianus er sjælden i dansk navngivning og kendes mest fra kirke og almanak. Kortformen Adrian har derimod vokset støt siden 1990'erne og bæres i dag af mange nyfødte drenge, ofte med en international klang, der falder godt sammen med tidens forkærlighed for navne på tværs af sprog.
Beslægtede navne
- Adrian
- Hadrian
- Adriano
Hvor almindeligt er navnet
I Danmark har 21 personer dette navn.
Kilde: Danmarks Statistik: Navne i hele befolkningen (2026) (2026).
Kommende navnedage
| Dato | Ugedag |
|---|---|
| 4. marts 2027 | torsdag |
| 4. marts 2028 | lørdag |
Kilder
Kilderne er eksterne; for fuldstændige oplysninger henvises til de oprindelige udgivelser.