Adelgunde

Oprindelse

Adelgunde er et germansk pigenavn sammensat af adal ('ædel, fornem') og gund ('kamp, strid'), altså 'den ædle kæmperinde'. Navnet er belagt fra tidlig middelalder i frankiske og tyske kilder og hører til en stor gruppe af tostammede germanske kvindenavne, hvor et fornemhedsord forenes med et kampord. Roden adal går igen i en lang række germanske navne som Adela, Adelheid og Albert, mens leddet gund findes i navne som Gunhild og Hildegund. Til Danmark kom navnet gennem den katolske helgenkalender, og sideformerne Adelgund og Aldegonde tilhører samme navnefamilie.

Betydning

'Ædel kamp' — den ædle, kampduelige kvinde, sammensat af adal ('ædel') og gund ('kamp').

Kulturelle referencer

Sankt Adelgunde af Maubeuge (ca. 630–684) var en frankisk benediktinsk abbedisse, der stammede fra en udpræget helgenslægt: hendes forældre Walbert og Bertilla blev begge senere helgenkåret. Hun afslog at gifte sig og grundlagde i stedet på bredden af floden Sambre det dobbeltkloster, der siden blev til den berømte Maubeuge Abbey, som hun selv stod i spidsen for som første abbedisse. Ifølge overleveringen døde hun af brystkræft og påkaldtes i middelalderen netop mod denne og andre sygdomme. Hendes dyrkelse spredte sig fra det nuværende Belgien gennem hele det romerskkatolske Nordeuropa, og festdagen den 30. januar er bevaret i den gamle danske almanak som et minde om de mange kvindelige helgener, der prægede middelalderens klostervæsen.

Popularitet

Stort set ude af brug som personnavn i Danmark. Optræder fortsat i den historiske almanak som et levn fra den førreformatoriske helgenkalender, mens sideformerne Adelgund og Aldegonde kun lever yderst sparsomt.

Beslægtede navne

• Adelgund
• Aldegonde