Abel

Oprindelse

Abel er et hebraisk navn, der traditionelt udledes af hebel ('ånde, vind, forfængelighed') — en hentydning til livets korthed og forgængelighed. I Første Mosebog er Abel Adams og Evas yngste søn, der dræbes af sin bror Kain. Som bibelsk navn har Abel været kendt i Danmark gennem hele den kristne periode, men det har aldrig været almindeligt som dåbsnavn. Nogle forskere har desuden sammenkædet navnet med det akkadiske aplu ('søn').

Betydning

'Ånde' eller 'pust' — det, der hurtigt forsvinder. Den traditionelle tolkning knytter navnet til livets forgængelighed, mens en alternativ udledning peger på akkadisk aplu ('søn').

Kulturelle referencer

Bibelens fortælling om Abel og Kain har gjort navnet til selve sindbilledet på det første brodermord og på uskyldens tab; den dræbte Abel blev i kristen tradition tolket som et forvarsel om Kristi lidelse, og motivet med Kains drab på Abel er et tilbagevendende tema i europæisk kunst. I Danmark er navnet frem for alt knyttet til kong Abel (ca. 1218–1252), Valdemar Sejrs søn, der var hertug af Slesvig og konge fra 1250 til 1252. Han stod ifølge overleveringen bag drabet på sin bror Erik Plovpenning i 1250 og faldt selv blot halvandet år senere i kamp mod friserne — en af de korteste regeringstider i den danske kongerække. Navnedagen ligger den 2. januar.

Popularitet

Sjældent som fornavn i Danmark, men det har oplevet en behersket fornyet interesse i 2010'erne sammen med andre korte, gammeltestamentlige drengenavne. Den kvindelige sideform Abelone har en egen, ældre dansk tradition.

Beslægtede navne

• Abelone
• Abe